De ældstes råd består af tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer. De kendetegnes alle ved at have bidraget med mange års frivilligt arbejde og ved et indgående kendskab til Vedbæk Vikingelaugs historie, kultur, værdier og ånd. De ældstes råd er laugets forbilleder og kulturbærere og kan altid spørges til råd om dette og hint.
Hvert år i december sætter De ældstes råd sig sammen og drøfter og beslutter de kommende 10 års jubilarers unikke vikingenavne. Efter dåben i januar indgraveres vikingenavnene i eksklusive messingplader og opsættes på de historiske og imponerende tavler i Valhal til evigt minde og skue.